Coaching er løsningen i en tid, hvor forandringshastigheden accelereres!

Mange organisationer har indset, at den traditionelle lederstil baseret på ordrer og kontrol er ineffektiv i en tid, hvor forandringshastigheden accelereres og medarbejderne søger inddragelse og frihed i opgaveløsningen.

Der er i langt højere grad behov for ledere, der kan facilitere problemløsning, understøtte medarbejdernes udvikling og skabe en kultur, hvor medarbejderne trives i en hverdag med mange forandringer. Med andre ord hjælper lederne medarbejderne med at bevare energien, kreativiteten og engagementet.

Den gamle tanke om, at lederen skal komme med alle svarene og kunne fixe alle udfordringerne, er den sikre vej til stress og udbrændthed for lederen.

 

En mini-guide i coaching for lederen

Det kan være svært at kaste sig ud i coachingen, hvis man som leder har været vant til at fixe og ordne udfordringerne for medarbejderne, så her får en mini-guide til, hvordan en coachende samtale kunne se ud:

Hvis medarbejderen giver udtryk for frustration helt eksplicit eller du fornemmer en utilfredshed, så prøv at kaste dig ud i en samtale, hvor du spørger fremfor at forsøge at fixe udfordringen for medarbejderen.

Giv medarbejderen mulighed for at sætte dagsordenen for samtalen ved at spørge, hvad de har på hjertet eller hvad der fylder lige nu – vær klar til at gribe det, de kommer med. Følg gerne op med en opfordring til at fortælle mere.

Spørg hvad den centrale udfordring er, i medarbejderens optik og følg op med at spørge, hvad det er medarbejderen har brug for eller ønsker sig for at klare udfordringen.

Vis og fortæl medarbejderen, at du er klar til at assistere og stil spørgsmål til, hvordan du som leder kan hjælpe med at løse udfordringen.

Hjælp medarbejderen med at prioritere sine opgaver ved at spørge ind til, hvad medarbejderen skal sige nej til, hvis han vælger at tage denne udfordring op lige nu.

Ved afslutningsvis at spørge ind til, hvad medarbejderen har fået ud af samtalen – hvad tager du med dig, hvad var mest brugbart for dig eller hvad vil du huske fra vores samtale – får du medarbejderen til at reflektere over, hvad læringen af samtalen har været.

Der er naturligvis masser af ubekendte faktorer, når vi har med mennesker at gøre, men prøv at kaste dig ud i ovenstående og begynd at drage dig nogle erfaringer med den coachende samtale.

Ofte kommer I frem til en løsning, som medarbejderen kan stå inde for, som de kan se sig selv i og som de er klar til at handle på.

Fordelen for dig som leder er, at du gør din medarbejder stærkere og handlekraftig ved at understøtte dem i, at de har kompetencerne og evnerne til at løse den konkrete udfordring – hvilket forhåbentligt også gør det nemmere for dem i fremtiden.

 

Et godt første skridt for dig som leder

Kontinuerlig læring og udvikling bliver nøgleord og det er netop et helt centralt element i coachingen.

Første skridt er, at du som leder tager denne tankegang til dig og arbejder med din personlige udvikling. Når du konstant bliver klogere på dig selv og din ledelse, bliver du samtidigt en troværdig katalysator for medarbejdernes udvikling og læring.

 

Er du blevet mere nysgerrig på, hvordan du kan blive en mere coachende leder, så er der nogle rigtigt gode ressourcer i kilderne herunder.

Du kan også læse mere om ledelsescoaching og din udvikling som leder her.

 

 

Kilder:

• ’The Coaching Habit – say less, ask more & change the way you lead’ af Michael Bungay Stanier
• ‘High Performance Habits’ af Brendon Burchard
• https://hbr.org/2019/11/the-leader-as-coach
• http://www.coachville.com/curriculum/coaching-superpowers/
• https://stepintosuccessnow.com/blogs/news/your-coaching-superpower

Det tager ikke mange minutter at finde 20-30 tips til at bryde en dårlig vane på internettet.

Det kan pludselig virke helt livsrevolutionerende, hvis man skulle følge alle disse tips. Derfor har jeg her i denne blog udvalgt 5 tips, som jeg har oplevet rent faktisk gør en forskel og understøtter vejen mod bedre vaner.

OBS!
Jeg går ikke ind for, at vi afholder os fra alle fristelser og lever et puritansk liv, men i de tilfælde hvor en dårlig vane bliver for markant og kommer til at stå i vejen for os, skal vi handle på det (det kan sagtens lade sig gøre at ændre og slippe af med en dårlig vane).

Her mit bud på 5 tips til at bryde med en dårlig vane:

1. Reducér dit stressniveau
   Vi lever i en tid, hvor der er stor fart på vores omgivelser og det kan føles som om tilværelsen accelereres på flere områder – vi skal være ’perfekte’ i alle livsområder, vi måler konstant på os selv og vores præstationer og vi har mange korte interaktioner og konstante påvirkninger fra de sociale medier. Hvis vi føler os stressede og har fysiske og mentale symptomer, kan det være meget vanskeligt at ændre en dårlig vane samtidigt.

Derfor er det en rigtig god ide at starte med at reducere vores stressniveau, inden vi kaster os ud i at ændre en dårlig vane.

Vi kan reducere vores stressniveau ved at få en god nattesøvn, trække vejret dybt, dyrke moderat motion, lave noget der er rent lystbetonet og ved at smile og synge (se mere her – link til bloggen om stressreduktion). Når kroppen og hovedet er faldet til ro, er det langt nemmere at gå i gang med at ændre en dårlig vane.

2. Hav et stærkt formål med at ændre din dårlige vane
   Jeg har oplevet det mange gange i mine samtaler med kunder, at koblingen til et stærkt formål kan være den afgørende faktor for at lykkes med at bryde den dårlige vane.

Et par eksempler:
Faren som kunne se, at hans alkoholindtag i weekenden stod i vejen for et godt forhold til hans to døtre.
Formål = ”Jeg holder op med at drikke alkohol i weekenden så jeg får et tættere og kærligere forhold til mine døtre”.

Mormoren som blev ved med at spise for mange søde sager og tage på i vægt.
Formål = ”Jeg vil være en sund, energifyldt og glad mormor for mine børnebørn”.

Manden midt i 50-erne der kunne se, at smøgerne havde en meget negativ indflydelse på hans helbred og højst sandsynligt ville give ham færre muligheder som pensionist.
Formål = ”Jeg holder op med at ryge, så jeg kan rejse og nyde livet med min kone som pensionist og jeg kan holde til de tracking-ture jeg elsker så meget”.

3. Bliv bevidst om dine automatreaktioner og dine triggers

Det siger næsten sig selv, men vores vaner kører oftest på autopilot. Vi følger en bestemt rytme i løbet af dagen – smøgen i pausen på jobbet, chokoladen efter aftensmaden, øllen til fodboldkampen osv.

Triggerne i disse eksempler er:

Pause = smøg
Sofa = chokolade

Fodbold i tv = øl

Det kan også være bestemte følelser, der kan trigge den dårlige vane. Hvis vi er kede af det, frustrerede, vrede, rastløse, ensomme, kan den dårlige vane være en tiltrængt distraktion og skubbe følelsen i baggrunden.

Når du kender og er bevidst om dine triggers og automatreaktioner, kan du begynde at arbejde mere målrettet med at bryde den dårlige vane.

4. Erstat den dårlige vane med en god vane
   Det er en rigtig god ide at have noget at sætte i stedet for den dårlige vane, når man oplever at triggeren bliver aktiveret. Det er svært at stoppe med noget, men det er let at starte på noget nyt. Så prøv at fokusere på den nye vane.

I stedet for at undertrykke tanker og behov omkring den dårlige vane, så hav noget konkret og positivt du kan gøre i stedet.

5. Gør det lettere og til en leg
   Hvis det bliver for surt eller vanskeligt at bryde en vane, lykkes vi simpelthen ikke med det. Derfor kan det være en god ide at gøre det lettere for os selv og tackle det som var det en leg.
   Gør det lettere for dig selv ved at smide de usunde fødevarer ud, fyld skabet med sunde snacks, slå notifikationerne fra på de sociale medier eller ved at vælge en motionsform du synes er sjov.
   Gør det til en leg:

• du må se et afsnit af din favoritserie, når du har trænet
• du lytter til en sjov podcast mens du motionerer
• du køber noget der giver dig glæde for hver uge du lykkes
• du inviterer en ven med samme udfordring med i projektet
• du en god ven overfor dig selv. Hvis du falder i én dag, siger du ’Kom igen op på hesten’ allerede næste dag igen – i stedet for at slå dig selv oveni hovedet
• fejr og giv dig selv kredit for alle dine små succeser på vejen

 

Kilder:

• Nyhedsbrevet Healthline
  https://www.healthline.com/health/a-little-help-here-habit-change
• Bog ‘59 seconds – think a little, change a lot’ af Professor Richard Wiseman
• Fire tips af Professor Judson Brewer Brown University School of Public Health
  https://www.prevention.com/health/mental-health/a30855669/how-to-break-bad-habits/
• https://www.inverse.com/mind-body/the-truth-about-making-breaking-habits
  
• Fem råd fra psykologiprofessor Russell Poldrack fra Stanford University
  https://time.com/5373528/break-bad-habit-science/

 

I denne blog vil jeg give dig de 5 råd til stressreducering, som mine kunder oftest tror på, vil gøre en forskel for dem.

– måske de også kan gøre en positiv forskel for dig, når du føler dig stresset.

Siden min uddannelse som stresscoach i 2014 har jeg haft mange samtaler med stressede mennesker. Vi starter altid forløbet med at tale om, hvordan de kan reducere den umiddelbare stress, de føler mentalt og fysisk.

Symptomerne kan være mange og meget forskellige. Nogle af de mest hyppige jeg møder hos mine kunder er hovedpine, dårlig søvn, en følelse af udbrændthed og tankemylder.

Inden vi tager hul på, hvordan den enkelte kan håndtere stressen bedre fremadrettet, snakker vi som sagt om, hvordan man kan begynde at reducere den umiddelbare stress og uro.

Når kroppen og sindet er faldet mere til ro bliver det overskueligt at tale om nye mere konstruktive adfærds- og tankemønstre, så man ikke ender med at være stresset igen kort tid efter endt forløb.

For at tage hul på stressreduceringen taler vi 12 gode råd igennem for at finde frem til, hvilke personen tror mest på vil få stressniveauet til at falde. Her er vi ikke ude på at revolutionere eller forandre for meget i personens hverdag, men nærmere finde små ting, der kan gøre en stor forskel i trivslen.

Af de 12 råd har jeg i denne blog udvalgt de fem, der oftest taler til mine kunder

1. Lav noget du kan lide

Det er utroligt vigtigt at restituere med noget, der ikke er arbejdsrelateret og lave noget som udelukkende er lystbetonet. Det lader vores energidepoter op og giver os perspektiv på tilværelsen.

Aktiviteten behøver ikke give anden mening (eller give mening for andre end dig) end at du skal nyde at lave den. Har du en gammel hobby, du har lyst til at genoptage, så gør det. Giv dig selv lov til at hygge dig og nyd det i fulde drag – det giver livskvalitet, glæde og godt humør.

Eksempler fra min kunder:

• Gå i værkstedet og skrue på traktor
• Gå på jagt og fiske
• Ligge på sofaen og læse krimier
• Strikke
• Lave lækkert mad efter nye opskrifter
• Køre på scooter sammen med min søn
• Starte som spejder-leder igen
• Sudoku

2. Smil og syng

Flere forskningsresultater viser, at sang virker afstressende for kroppen. At synge medfører en sænkning af kortisol-niveauet i kroppen og samtidigt frigøres endorfiner, der giver os en følelse af velvære.

Det er ikke nok at lytte til musik, du skal bruge din stemme og krop for at få den gavnlige virkning. Et oplagt sted til sang er for mange i bilen, hvor du kan skrue op for din yndlingsmusik og skråle med uden at tænke på kvaliteten af din sang 🙂

Når du smiler, frigives der også endorfiner. Det giver faktisk rigtig god mening at smile og grine uden grund – selv med et overfladisk eller påtaget smil narrer du faktisk hjernen til at udløse endorfiner. Smil kan dermed også være afstressende og det er værd at dyrke smilet for at styrke dit immunforsvar og din generelle trivsel

3. Dyrk motion hver dag

De fleste af os har nok oplevet glæden ved både at dyrke motionen og glæden efterfølgende, når det er tid til at slappe af igen. Hvis du har erfaringer fra tidligere med motion, som du nyder, så se om ikke du kan få den type motion tilbage i din hverdag eller måske en afart af den.

Det er vigtigt at sige, at moderat motion eller ’rar’ motion anbefales, hvis du føler dig meget stresset. Hård, anstrengende motion, der syrer musklerne til, stresser kroppen yderligere. Det vigtige er at få pulsen op og nyde motionen.

Når du dyrker motion producerer du også endorfiner, som nedsætter kortisol-niveauet, gør dig i bedre humør, giver dig overskud, genopbygger koncentrationsevnen, hukommelsen, hjernen og kroppen.

Derudover forbedrer motion ofte kvaliteten af vores søvn. En god søvn er også meget effektfuldt, når vi vil reducere stressniveauet – mere om det senere.

Der kan skrives utroligt meget om motionens positive effekt på vores generelle helbred, så til sidst vil jeg blot komme med endnu en vigtig pointe.

Det vigtigste er at komme i gang.

Hvis dit udgangspunkt er ingen motion overhovedet, skal dit mål måske være en rask daglig gåtur på 15 minutter. Du øger din chance for at lykkes ved at gøre det nemt for dig at lykkes, komme i gang og skabe momentum.

Har du lyst til at læse mere om motion og hvad den gør for vores trivsel, så er bogen ’Motion som medicin’ af Anders Hansen og Carl Johan Sundberg fuld af facts, inspiration og tips.

4. Træk vejret dybt

Ved at huske at trække vejret dybt i 2-5 minutter flere gange i løbet af dagen, får du mere ilt til hjernen og kroppen. Det hjælper dig med at slappe af og regulere følelsesmæssige påvirkninger fra stressfaktorer i dit liv.

Når du er stresset bliver vejrtrækningen ofte kort og foregår primært øverst i brystkassen. Hvis du i stedet trækker vejret dybt og helt ned i maven får du en afslappende og øjeblikkelig gavnlig virkning af de dybe vejrtrækninger på både krop og sind.

Der findes rigtigt mange ressourcer, der forklarer, hvordan man trækker vejret optimalt. Her kommer et par forslag til dig:

Mindhelper DK har lavet denne fine 5 minutters video, der guider dig igennem en vejrtrækningsøvelse, der hjælper dig med at finde ro:

https://www.youtube.com/watch?v=n5BB8ljfqhk

Professor Andrew Huberman forsker i neuro-science ved Stanford University og forklarer her, hvordan en helt bestemt vejrtrækningsmetode hjælper os med at reducere stress og ængstelighed:

https://www.youtube.com/watch?v=rBdhqBGqiMc

5. Find tilbage til en god nattesøvn

For rigtigt mange med stress bliver nattesøvnen påvirket negativt. Nogle har svært ved at falde til ro og falde i søvn, andre vågner efter kort tids søvn og kan ikke falde i søvn igen og sidst men ikke mindst er der mange der oplever en urolig og forstyrret søvn, som føles utilstrækkelig, så de starter dagen med at føle sig trætte og energiforladte.

En god, dyb nattesøvn er helt fundamental for din sundhed og dit velbefindende.

Der findes rigtigt mange gode råd til at finde tilbage til en god nattesøvn – her et udpluk:

• Forbered din søvn.
  Tag dig tid til at geare ned, dæmp belysningen (gør gerne rummet så mørkt som muligt), gør soveværelset kølig, sluk alle skærme og digitale devices mindst en time før du skal sove.
• Nedfæld de tanker der fylder.
  Nedfæld de tanker der fylder før søvnen og hvis du vågner i løbet af natten. Når tankerne er skrevet ned på et stykke papir, er det nemmere at slippe dem og lade dem ligge til dagen efter.
• Vær opmærksom på din søvnimpuls.
  Når trætheden melder sig, så reager på det og gå i seng. I løbet af dagen har du måske ’kvalt’ søvnimpulsen ved at holde dig i gang, spise sukkerrige produkter, drikke mere kaffe eller andet stimulerende, men nu er det tid til at mærke efter og reagere på kroppens signaler.
• Tag en kort lur i løbet af dagen.
  Hvis du på nogen måde har mulighed for det, så kompenser for en dårlig og urolig nattesøvn ved at tage en lur på max. 20 minutter i løbet af dagen, da det ellers kan få en negativ indflydelse på din nattesøvn.

Jeg håber, du har fået et par ideer til, hvordan du kan reducere både den mentale og fysiske stress, som du måske føler.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, så tag endelig kontakt til mig. Har du lyst til at vide mere om stressreduktion og stresshåndtering, så tilmeld dig gerne mit nyhedsbrev her (link).

Vil du teste dit stressniveau kan du gøre det her . Testen tager et par minutter at lave og den viser dig dit nuværende stressniveau.
Hvis du har brug for hjælp til at komme af med dit stress, så tage endelig kontakt til mig.

Kilder:

’Motion som medicin’ af Anders Hansen og Carl Johan Sundberg

https://www.youtube.com/watch?v=n5BB8ljfqhk

https://www.youtube.com/watch?v=rBdhqBGqiMc

https://videncenterforsang.dk/sangens-kemi/

https://www.aprokom.dk/snyd-hjernen/

’Stresscoaching’ af Anna-Mette Thomsen

https://stresslaege.dk/stress-og-soevn-soevn-og-stress/